PETER ER STARTET TIL SKYDNING

Peter er 15 år og har haft Inga-Lill som Fritidsguide. Oprindeligt gik Peter ikke til noget, men han ville gerne prøve at gå til boksning. Der var dog brug for, at der var en anden end hans mor, som kunne tage med ham derhen. Derfor tog hun kontakt til Fælles om Fritiden. Herigennem mødte de Inga-Lill, som hjalp med at kontakte en bokseklub og fulgtes med Peter derud først gange. Det viste sig dog hurtigt, at boksning ikke var sagen.

I stedet for at Peter droppede fritidsaktivitetere helt, kunne Inga-Lill hjælpe med at undersøge andre fritidsmuligheder. Nu går Peter fast til skydning i Farum Skytteforening og er rigtig glad for det. Det er nemlig en rigtig god sport, når man har autisme og er god til at koncentrere sig. Peter er glad, for de er søde nede i skydeklubben, og han har fundet en sej sport, som han oven i købet er rigtig god til.

Vi søger flere fritidsguider i Furesø, Fredensborg, Gentofte, Rudersdal og Høje Taastrup. Du kan høre mere ved at kontakte os her