FYRAFTENSMØDE FOR FORENINGER I FURESØ KOMMUNE

Den 28. februar afholdte Fælles om Fritiden fyraftensmøde for foreninger i Furesø Kommune. 10 foreninger mødte trofast op.

Aftenen startede med et oplæg fra vores egen inklusionsambassadør, Marie, der fortalte om sine erfaringer med et aktivt fritidsliv og den glæde hun får ud af at være frivillig i den lokale håndboldklub. Aftenen bød desuden på oplæg fra DGI og Psykiatrifonden om deres fælles træneruddannelse ’BoostTrivslen’, samt et spændende oplæg fra Skiklubben Hareskov om deres konkrete erfaringer med inklusionsarbejdet i foreningslivet.

Efter aftenens lærerige oplæg var der tid til en hyggelig snak og inklusionssparring foreningerne imellem.

Ugen forinden afholdte vi et lignende fyraftensmøde i Frederikssund Kommune, og vi må indrømme, at vi er super glade for den store opbakning, vi oplever til selv vores mindre arrangementer.