FURESØ STJERNECUP

Fælles om Fritidens gode start på 2018 forsatte, da vi den 26. februar var inviteret til Furesø Kommune for at deltage i deres årlige Stjernecup – et volleyball stævne for skolelever.

Fælles om Fritiden mødte op med et stjernespækket mandskab med projektleder Lisa Bruun og SUMHs bestyrelses næstformand, Frederik Olsen i spidsen. Med sig havde de en håndfuld uundværlige frivillige inklusionsambassadører, der blandt andet skulle stå for dagens inklusionslege. Lisa, Frederik og inklusionsambassadørerne brugte tiden på at lave inklusionslege med 8 klasses eleverne. Legene udfordrede og udvidede elevernes syn på inklusion og rummelighed, og det var tydeligt at inklusionslegene gav eleverne stof til eftertanke.

Furesø Stjernecup var i Fælles om Fritidens optik en god og lærerig dag for alle, og skal man tro arrangøren af dette års Stjerne Cup, Martin Brolin, står vi ikke alene tilbage med glæden over at have spredt inklusions-budskabet til de mange skolebørn;

”De blev meget stille, da de så, hvem det var som skulle stå for inklusionsopgaven. Det var en stærk oplevelse dem, og helt sikkert noget vi alle vil huske i lang tid. En stor ros til både 8.klasseeleverne og de rutinerede instruktører fra SUMH”.

Dejlig start på året for SUMH og Fælles om Fritiden!