FRIVILLIG FREDAG I FLAKKEBJERG

Fredag d.28. september havde Flakkebjerg skoles mellemtrin den udsøgte ære af, at få besøg af to af vores fantastiske frivillige. Trine og Osman havde således indvilliget i at tilbringe eftermiddagen sammen med godt og vel 50 ivrige skolebørn for at lære  børnene om rummelighed, og om hvordan det er at leve med et handicap.

Eftermiddagen forløb strålende og børnene nåede både at ‘opleve’, hvordan det er at have et handicap, høre om hvordan det  er at leve med et handicap, og diskutere hvordan man bedst muligt kan få alle med,  i alle former for aktiviteter og fællesskaber.

Et stort tak til både Trine, Osman og Flakkebjerg skole for en god Frivillig Fredag.