FORENINGSLIV SKABER MEDBORGERSKAB, SELVTILLID OG SAMMENHOLD

Der er mange gode grunde til at sikre at børn og unge bliver en aktiv del af foreningslivet. Der er desværre også masser at tage fat på, når det kommer til at sikre en aktiv fritid for alle:

  • Børn og unge med handicap er generelt dårligere repræsenteret i foreningslivet end andre børn og unge (Servicestyrelsen 2009).
  • 47 % af børn med funktionsnedsættelser oplever, at deres handicap påvirker deres deltagelse i fritidsaktiviteter (SFI 2011).
  • Over 50 % har brug for, at der tages særlige hensyn i fritidsaktiviteterne (SFI 2011).
  • Oddsene for at have mindst én god ven er op imod 70 % mindre, hvis et barn har et handicap (SFI 2011).

Vi arbejder i sær med at styrke unges deltagelse i foreningslivet. Det gør vi fordi det giver store gevinster for både den enkelte unge, foreningen og samfundet som helhed.

Gevinster for den enkelte

For det enkelte barn eller den enkelte unge er foreningsdeltagelse en unik mulighed for en lang række positive oplevelser og erfaringer – også for børn og unge med handicap.
Først og fremmest skaber foreninger muligheden for at mødes om en fælles aktivitet og åbner dermed op for en masse gode oplevelser. Børn og unge kan her prøve kræfter med nye udfordringer, hvor grænser rykkes, og der skabes mulighed for at udvikle nye sider af sig selv. Undersøgelser viser desuden, at det at være en del af fællesskabet i en forening giver børn og unge større tilfredshed, og gør dem mere lykkelige .

I foreninger kan man også møde andre med samme interesser, og der er god grobund for nye venskaber – venskaber på tværs af alder, køn og klasse, som giver et indblik i andre menneskers levevilkår og sociale baggrund. Samtidig kan foreninger ses som demokratiets legeplads, hvor børn og unge får mulighed for at skabe erfaringer og opbygge kompetencer, som både kan komme dem selv og samfundet til gode senere hen. Alle disse positive muligheder, foreningerne giver den enkelte, er de samme for børn og unge med handicap.

Gevinster for foreningen

Foreninger er ofte gode til at inkludere forskellige børn og unge, idet foreninger netop er steder, hvor forskellighed ses som en ressource. Og det er ikke kun en fordel for det enkelte barn eller den unge, men også for foreningen som fællesskab. At inkludere forskellige børn og unge – og herunder børn og unge med handicap – hvormed man får skabt en rummelighed i en aktivitet, kan også gøre foreningen mere attraktiv overfor andre børn og unge.

Et centralt udgangspunkt er, at børn og unge med handicap er ligeså forskellige som alle andre børn og unge, og vil bidrage til fællesskabet i foreningen på ligeså forskellig vis. Først og fremmest er de jo unge mennesker, der ønsker at være med i et socialt fællesskab om en fælles interesse. Men mennesker, der tidligt har mødt specifikke udfordringer i deres liv, vil ofte også kunne bidrage med noget unikt til fællesskabet. Børn og unge med handicap rummer ofte nogle styrker og ressourcer netop i kraft af deres handicap, som kan bringes i spil i foreningssammenhænge.

Som eksempler kan nævnes, at børn og unge med hørenedsættelse ofte vil kunne bidrage med et større fokus på kommunikation mellem alle i fællesskabet. Børn og unge med autisme er ofte gode til at komme med nye idéer og se sammenhænge, som er gået andre forbi, når de får mulighed for at fordybe sig i deres interesser. Børn og unge med muskelsvind kan være modne i en tidlig alder, og de kan derfor ofte bidrage med øget fokus og en øget seriøsitet til fællesskabet. Disse er blot enkelte eksempler, men de understreger vigtigheden af at huske på de mange forskellige kvaliteter alle børn og unge rummer, og som kan komme foreningen og de andre deltagere til gode. Mere overordnet set giver det at inkludere børn eller unge med handicap i foreningen også mulighed for at skabe positive møder, nedbryde fordomme og skabe en gensidig forståelse mellem mennesker.

Gevinster for samfundet

Flere undersøgelser peger på, at børn og unges deltagelse i foreningslivet har stor betydning for deres samfundsengagement senere i livet . Et tidligt aktivt foreningsliv bidrager således også til at skabe aktive medborgere på længere sigt – aktive medborgere, der engagerer sig i deres medmennesker, lokalsamfundet og samfundet i det hele taget.

Det aktive medborgerskab omfatter blandt andet politisk engagement, hvor især kirkelige ungdomsorganisationer, spejderforeninger og kulturelle ungdomsforeninger påvirker engagementet positivt. Foreninger fremmer unges politiske interesse og fungerer også som en vej ind i politiske tillidsposter. Dermed er foreninger med til at øge den demokratiske deltagelse. Men det aktive medborgerskab dækker også over andet end det politiske – det sociale engagement er også af afgørende betydning for samfundet. Foreninger kan netop være med til at skabe en opmærksomhed og en interesse for andre samfundsgrupper hos børn og unge, som bidrager til en større sammenhængskraft i samfundet .

At inkludere børn og unge med handicap i foreningslivet er således vigtigt for samfundet som helhed for at sikre, at de ressourcer børn og unge med handicap rummer, også kommer samfundet til gode.