ALLE 9 SAMARBEJDSKOMMUNER I HUS

Pr. 1. oktober 2017 er alle Fælles om Fritidens 9 samarbejskommuner i hus! Her i sidste runde har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Dragør Kommune og Allerød Kommune, som begge skal være med i projektet indtil projektets samarbejde med kommunerne afrundes pr. 31.11.2018.

Vi startede samarbejdet op med Dragør Kommune fra 1. september og Allerød Kommune fra d. 1. oktober. Dragør kommune har allerede holdt sit første arrangement – et Forældreforum, som var en stor succes med mange nysgerrige forældre og bl.a. et spændende oplæg fra Fælles om Fritidens Inklusionsambassadører, der fortalte om deres oplevelser med fritidsliv. I Allerød Kommune er vi i samarbejde med den lokale tovholder godt i gang med at planlægge, hvilke aktiviteter der skal foregå i kommunen i løbet af 2018.

Vi glæder os til et begivenhedsrigt sidste år i projektet i samarbejde med vores 9 dygtige og engagerede kommuner!

Alle kommunernes kontaktoplysninger kan findes under her.